Drikkevand – er det i virkeligheden så kedeligt?

Det er der mange der vil mene og vi hører ofte at vand ingen smag har og at det ”smager” ens. Når vi siger sådan, så skyldes det ofte at vi i Danmark er så heldigt stillet, at vi har noget af det reneste drikkevand, sammenlignet med resten af verdens lande. Dette gør at vi i langt de fleste tilfælde drikker vandhanevand og de gængse mærker indenfor masseproduceret vand, som vi ser i supermarkederne.

Kigger vi længere sydpå i Europa, så er det et ganske andet billede vi ser. Her drikkes der mere forskelligt vand og vi ser ofte, at det er flaskevand der forbruges mest af.

Kort og godt, så smager vand forskelligt – men til forskel fra f.eks. øl og vin, så er det sværere at smage forskel på vand, da det er små nuancer der giver vandet de forskellige smagsnoter.

Der findes forskellige klassificeringer af vand i forhold til mineralindholdet i vand. Det er disse mineraler der giver vandet smag, så jo færre mineraler vi har i vandet, desto mindre smag vil der være i vandet og modsat – så vil en større mængde mineraler gøre smagen af vandet mere kraftfuld.
I Danmark er man kommet frem til, at det vand vi drikker mest af, har et mineralindhold på mellem 200 og 480 mg/l, selvom der findes adskillige typer af vand med mineralindhold fra 0-13.000 mg/l.

Hvad skyldes smagsforskellen i vand?

Når vand smager forskelligt, så kan det kædes sammen med hvorfor vin fra forskellige egne smager forskelligt, selvom man bruger den samme drue. Smagsforskellen skyldes det, som man så fint kalder terroir. Wikipedia forklarer ganske fint hvad terroir er:

”Terroir kommer af ordet terre, der betyder jord. Det var oprindeligt en fransk term inden for vin, kaffe og te, der angav de særlige kendetegn, som geografi, geologi og klimaforhold på en bestemt lokalitet prægede bestemte sorter med. Landbrugsarealer i samme område deler samme jordbund, vejrforhold og dyrkningsteknikker, som alt sammen bidrager til høstens unikke kvaliteter. Den samme druesort kan dyrket i forskellige regioner således frembringe meget forskellige vine.” (Kilde: Wikipedia)

Altså, så betyder terroir, at den omgivende geografi og geologi har sin helt egen indflydelse på smagen af vinen, nøjagtig som ville gøre sig gældende med vand.

Så helt grundlæggende, så får vandet sin smag alt afhængig af hvor vi befinder os og hvilke omgivelser og betingelser vandet bliver stillet. Et godt eksempel er hvis vi kigger mod Grønland. Her fryser store dele af regnvandet til is allerede ved overfladen og kommer dermed ikke i kontakt med den mineralholdige undergrund. Derfor er vand fra Grønland ofte meget lidt mineralholdigt. Dette er Terroir, på samme måde som det vil være i den danske undergrund, som er enormt kalkholdigt. Det vil sige, at her optager vandet smag af kalk og giver den derfor en anden smag end den du ville opleve på Grønland. Det er altså helt afgørende for smagen af vandet, hvilke betingelser vandet har haft i sin ”tilblivelse”.

Sammensatte mineraler

Udover de 3 nævnte mineraler; natrium, kalcium og magnesium (Kationer), så findes der yderligere 3 mineraler, som går under betegnelsen Anioner. Når anioner ved en kemisk reaktion bindes sammen med de 3 førnævnte kationer, så kan der dannes nye stoffer, som er med til at give smagen til vandet.

De 3 anioner er følgende:

Mellem Kationerne og Anionerne kan der ske en kemisk reaktion, som vil binde disse sammen og derved danne nye mineraler – som igen kan give vandet en smag der går i en ny retning.

I skemaet nedenfor, har vi sammensat nogle af de mest normale stoffer som dannes, når en af de 3 kationer finder sammen med en af de 3 anioner.

For at disse sammensatte og ikke-sammensatte mineraler skal give smag til vandet, så kræver det at de opnår en given tærskelværdi. Ligger værdien under, vil mineralerne ikke kunne smages.

Er det nemt at finde info om mineraler og mineralindholdet i vandet? Ja – det er det langt hen ad vejen. Især når du rammer de lidt bedre produkter, så ser man ofte, at producenterne er gode til at oplyse om mineralindhold i vandet. Hvis produktet bliver kaldt for mineralvand – så SKAL der informeres om mineralindhold, hvorimod der for kilde- og emballeret vand ikke gælder de samme regler. Som nævnt, så vil de fleste producenter i high-end-klassen gerne oplyse om mineralindholdet, da det kan være det der afgør hvorvidt deres produkt bliver aftaget af køber på markedet.

Den info man finder på flaskerne, vil ofte være de betegnelser indenfor kationer og anioner, som vi var inde på i tidligere afsnit. Disse vil være angivet i mg/l (milligram pr. liter). Derudover vil der normalt være oplysninger om hvor stort det samlede mineralindhold er. Dette vil blive oplyst i TDS, PPM eller det man kalder en Dry Residue 180 (tørringstest).

TDS: Total Dissolved Solids. Det er et udtryk for, hvor mange opløste mineraler der er i vandet. TDS angives i milligram pr. liter (mg/l).

PPM: Parts Per Million. Man ser af og til, at TDS-niveauet ikke bliver nævnt som mg/l, men derimod som PPM. Men disse to betyder fuldstændigt det samme, hvilket altså betyder, at en TDS på 55 mg/l er det samme som 55 ppm.

Dry Residue 180: Dette er en tørringstest, hvor man opvarmer vandet til 180 grader celcius, indtil vandet er fordampet. Tilbage er kun mineralerne, da de ikke fordamper. Herefter vejes mineralerne og så kommer man frem til tallet for Dry Residue 180. Tallet vil man angive i mg/l.

Ph-værdi

Udover at vandet kan have smag der bliver bestemt af kationer og anioner, så har pH-værdien også lidt at skulle have sagt. Vandet kan have en sur, sød eller bitter smag, som afhænger af hvor på pH-skalaen vi befinder os.

pH-skalaen bevæger sig fra 1 til 14, hvor 7 er neutralt. Alt under 7 vil man kategorisere som syrlig og alt over 7 vil man kategorisere som basisk.

pH-skalaen er logaritmisk, hvilket betyder, at en forskel på 1 vil svare til, at syre- eller baseindholdet forøges med 10. Det vil altså sige, at hvis du har vand med en pH-værdi på 5, så vil være 10 gange mere syreholdigt end vand med en pH-værdi på 6.

Hvis man går meget op i, om en given vandtype passer til en bestemt type mad, så har Fine Water Society lavet en lille guide. Denne bruges ofte på de finere restauranter, hvor vand ikke bare er vand, men skal passe til både mad og vin.

Aroma i vandet

Som udgangspunkt, så skal vand helst ikke lugte. Det vil ikke være behageligt at drikke, hvis dette var tilfældet. Lugt i vandet kan skyldes flere forskellige ting. Fælles for dem er ganske simpelt – de skal ikke være der! Lugtene kan stamme fra flere kilder såsom rengøringsmidler der er brugt i genbrugsflasker eller kemikalier fra plastikflasker. Det ses kun sjældent, at det er selve vandet der er skyld i lugten.

Hårdhed i vandet

I Danmark kender vi kun alt for godt til hårdt vand. Vi ser det i store dele af landet, hvor kalk er en stor bestanddel af vores drikkevand. Hårdheden af vandet er et udtryk for at indholdet af magnesium og kalcium er til stede. Hårdere vand kan ses som værende tykkere i konsistensen og i nogle tilfælde kan det ses med det blotte øje, hvis du har et glas med henholdsvis hårdt og blødt vand. Forskellen på konsistensen af blødt og hårdt vand, vil også kunne mærkes når det drikkes.

I Danmark måler vi primært hårdheden ved hjælp af Deutsche Härte (°dH), som er den tyske hårdhedsmåling. 1 grad på denne skala, betyder at vandet indeholder 10mg opløst kalk eller 7,19 mg opløst magnesium pr. liter.