
Voksende forurening af drikkevandet
En ny undersøgelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland (GEUS) afslører, at der i 2024 blev fundet pesticidrester i 55,7 procent af de 2000 undersøgte drikkevandsboringer. Dette er en stigning fra 51,8 procent i 2023. Den voksende forurening vækker alvorlig bekymring blandt eksperter.
Professor Anders Vest Christiansen fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet betegner fundene som "meget bekymrende" og advarer om sundhedsrisici. Han understreger, at grænseværdier for pesticider er sat netop for at beskytte sundheden.
Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, kalder situationen "dybt alarmerende" og efterlyser skærpede reguleringer for at beskytte drikkevandet.
Overskredne grænseværdier
Undersøgelsen viser også, at grænseværdien for pesticider blev overskredet i 14,1 procent af boringerne i 2024, mod 12,7 procent året før. Ifølge Anders Vest Christiansen vil en fortsat stigning enten kræve en hævelse af grænseværdien med tilhørende sundhedsrisiko eller en kostbar rensning af drikkevandet.
Miljøstyrelsen understreger, at de fleste pesticider ikke er kræftfremkaldende, men enkelte stoffer er mistænkt for skadelige effekter. Forurenet vand bliver dog fortyndet, før det når forbrugerne.
Problemet stammer i høj grad fra fortidens anvendelse af pesticider, som over tid siver ned i grundvandet. Det betyder, at nutidens forurening ofte skyldes sprøjtemidler brugt for flere årtier siden.
Tiltag på området i de kommende år
Miljøminister Magnus Heunicke har annonceret et forbud mod sprøjtning nær drikkevandsboringer fra 1. marts. Derudover planlægges det at plante skov i områder, hvor grundvandet dannes, når kortlægningen er afsluttet i 2027.
For at mindske pesticidforureningen foreslår Anders Vest Christiansen to løsninger: en reduktion i brugen af pesticider, især i landbruget og industrien, samt investering i rensning af drikkevandet.
Hvad er Pesticider?
Pesticider er kemiske midler, der anvendes mod ukrudt, svampe og insekter. De kan via jorden og regnvand nå grundvandet og dermed drikkevandet. Nogle pesticider er mistænkt for at være sundhedsskadelige, herunder kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.
Kilde: TV2-Nyhederne: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-01-13-vandboringer-flyder-med-pesticider-en-forudsigelig-katastrofe
Kan vi afhjælpe det her og nu?
Udover regeringens kommende initiativer har du også mulighed for selv at øge din tryghed ved at foretage små justeringer i forhold til drikkevandet i hjemmet. Ønsker du at minimere pesticider i dit vand, kan en mindre investering i et omvendt osmose-anlæg være den ideelle løsning – uanset om det er til dit hjem, sommerhus eller campingvogn. På den måde kan du sikre dig rent og pesticidfrit drikkevand.
Hos Filter-Online tilbyder vi flere modeller af omvendt osmoseanlæg, herunder AQUAPHOR RO-S101s, AQUAPHOR RO-102s og AQUAPHOR RO-202s. Fælles for alle disse anlæg er deres evne til effektivt at fjerne pesticider fra drikkevandet. Derudover filtrerer de også PFAS, klor, tungmetaller, organisk materiale, sediment, bakterier, kalk, okker, rust, nitrat, jern, ioner samt farve, smag og lugt.
Denne grundige filtrering opnås gennem omvendt osmose-teknologi, hvor vandet under højt tryk presses gennem en semipermeabel membran. I kombination med anlæggets øvrige filtre resulterer det i et særdeles rent og velsmagende drikkevand – direkte fra hanen.
Alle vores anlæg leveres med en ekstra vandhane, som kan installeres ved siden af den eksisterende, hvis du ønsker muligheden for både filtreret og ufiltreret vand.


















