Kalkfrit Vand

Kalkfrit vand giver mange fordele til dagligdagens husholdning

Mange snakker om vigtigheden af at bekæmpe kalk i vandet og undgå kalk på badeværelset og i køkkenet. Men hvad er egentlig fordelene ved kalkfrit vand? Det er nok de færreste, der kan svare på det i en kort vending. Der er rent faktisk flere forskellige og ret så betydelige fordele ved vand uden kalk i hjemmet.

Først og fremmest sparer kalkfrit vand hele husholdningen på den nok så omtalte bundlinje, fordi det gør, at du ikke behøver at bruge nær så meget vaskepulver til vaskemaskinen samt rengøringsmidler, sæbe og afkalknings middel i det hele taget. Renseanlægget skal med andre ord bruge færre ressourcer på at rense vandet, inden det igen sendes i kredsløb. Rent miljømæssigt har vand uden kalk altså også nogle klare plusser.

Du vil ligeledes opleve, at VVS-installatøren ikke lige så hyppigt skal kaldes ud til dryppende haner og toiletter samt forkalkede rør, der skal udskiftes, fordi det blødere vand er mere hensigtsmæssigt for disse installationer. Således går der heller ikke en masse vand tabt til dyre vandregninger.

 

De små, men betragtelige, gevinster ved at have kalkfrit vand i hjemmet

 

Med vand uden kalk får I et skinnende badeværelse og blødere tekstiler op fra vaskekælderen. Ligeledes kan der spares penge på hårplejeprodukterne, som normalt skal købes ind i en lind strøm, fordi de bliver brugt på meget kort tid af familiens medlemmer. De små fordele er måske ikke så mærkbare, men ikke desto mindre bliver de synlige på den lange bane. 

 

Når tøj behandles med kalkfrit vand, slider det væsentlig mindre på det, og farver og kvalitet holder længere. Tøj, sengetøj og håndklæder vil holde sig blødt helt uden brug af skyllemiddel. Med vand med næsten eller ingen kalk i, kan du også sagtens vælge et kortere vaskeprogram på en lavere temperatur, så tøjet skånes mest muligt. Dermed nedsætter du også energiforbruget i din husholdning.  

 

Fordelene ved kalkfrit vand kan remses op i flæng:

  • Alle fliser og overflader i badeværelset vil skinne og blive rene igen uden nævneværdig brug af rengøringsmidler og knofedt
  • Glassene bliver klare og flotte, og bestikket er blankt, når det kommer ud af opvaskemaskinen
  • Kalkfrit vand er blødere og mere nænsomt mod hud og hår, så behovet for shampoo, hårprodukter, hudcremer og andre fugtgivende plejeprodukter bliver automatisk nedsat

 

De små fordele ved kalkfrit vand er mange. I det store hele er vand indeholdende lave mængder kalk, også bare bedre for dine dyre husholdningsmaskiner og hvidevarer, som ganske enkelt holder stand i længere tid under disse forhold. 

 

Sådan får du kalkfrit vand i dit hjem

 

Du opnår kalkfrit vand i hjemmet ved at installere et blødgøringsanlæg dér, hvor vandet fra vandværket kommer ind i dit hus. Blødgøringsanlægget skal godt nok installeres af en autoriseret VVS-montør, men det vil uden tvivl være alle pengene og anstrengelserne værd. Det blødere vand giver forbedret brugsværdi, nedsat energiforbrug, færre udgifter til skønhedsprodukter og rengøringsmidler, reducerede reparationsomkostninger og forlængede levetider på alle din husholdningsmaskiner.

 

Fordelene er til at tage og føle på, så det er helt klart hele investeringen værd at opnå kalkfrit vand i hjemmet.