kilde: Jyllands-Posten
Der er flere giftrester i drikkevandet, men ikke alle er lige bekymrede
Lidt uden for Kolind på Djursland bor Ole Mikkelsen. Han er glad for at bo her langt væk fra store byer med mange biler og mange mennesker og med masser af grønne marker omkring sig. Og så lovpriser han drikkevandet fra det lokale vandværk, Ebdrup Vandværk, der med hans ord er »skidegodt«.
Ole Mikkelsen er ikke bekymret over, at målinger af vandet fra Ebdrup Vandværk har vist sig at indeholde pesticider over grænseværdien. Det hænger efter hans mening sammen med, at der bliver målt ned til bittesmå værdier.
»Man kan efterhånden ikke slå en prut, uden at de kan måle det. Vi har noget skidegodt vand her i Ebdrup – ellers var vi ikke blevet så gamle,« siger Ole Mikkelsen, der er 77 år og i 23 år har boet i sommerhusområdet ca. 1 km fra Ebdrup Vandværk.
Ifølge formanden for vandværket, Edward Handberg, er fundene sket, efter at vandværkerne i 2018 blev pålagt en udvidet overvågning for indhold af pesticidrester. For Ebdrup Vandværk viste første analyse efter ændringen ifølge Dansk Vand- og Naturcenter indhold af sprøjtegifte på 0,01 mikrogram pr. liter over grænseværdien.
»Det er fortidens synder. Sprøjtemidler fra 1970’erne og -80’erne, som ikke må bruges længere, men som er sivet ned i jorden gennem de seneste 40 år. Vores boringer er ude på markerne. Det har givet os problemer. Man kan simpelthen måle for meget,« siger Edward Handberg.
Pesticider i mere end hver anden boring
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus, indsamler målinger af pesticidrester i de aktive vandværksboringer og kommer i begyndelsen af næste år med tal for 2020. Danmarks Naturfredningsforening har fået lavet et særtræk af de foreløbige målinger for 2020 og 2021. Særtrækket viser, at der for første gang er målt pesticider i over halvdelen af alle vandværksboringer.
I 2020 var der pesticider i 51,8 pct. af boringerne, i de første fire måneder af 2021 er der konstateret fund af sprøjtegifte i 57,9 pct. af boringerne. Tal, der bekræftes af målinger hos de fem største vandselskaber, som i et brev til Miljøministeriet har oplyst om spor af pesticider i 50-90 pct. af det drikkevand, de leverer til forbrugerne.
»Det er flere pesticider, end vi nogensinde tidligere har konstateret i aktive vandværksboringer. Jo mere vi undersøger, jo mere finder vi. Borgerne har drukket forurenet vand i mange år – de har bare ikke vidst det,« siger geologisk seniorrådgiver Walter Brüsch fra Danmarks Naturfredningsforening om tallene.
Hos de store vandselskabers forening, Danva, betegner man de mange fund som bekymrende, mens man hos Geus, der har det overordnede ansvar for at holde øje med kvaliteten af danskernes drikkevand, oplyser, at mange vandværker efterhånden har svært ved at skaffe rent nok drikkevand, der overholder grænseværdierne.
»Det er en høj andel, når man nu finder rester af pesticider i over 50 pct. af prøverne. Derfor bliver det mere og mere aktuelt at kunne beskytte de indvindingsområder, hvor vi henter vores drikkevand,« siger seniorkonsulent Claus Vangsgård fra Danva, der fortæller, at man flere steder har problemer med at placere nye boringer, når indholdet af gift overstiger grænseværdien.
Han vurderer, at der er behov for særlig beskyttelse af meget store landbrugsarealer, hvis man i fremtiden skal undgå at sende vand med stort indhold af rester efter sprøjtegifte ud til forbrugerne.
»Vi har ca. 200.000 hektar indvindingsområde, men det er for stor en opgave at beskytte det hele. Vi er nødt til at prioritere strategiske områder, hvor vi ikke kan tåle, at der sker nye forureninger. Det handler om områder, hvor der vil være store problemer med at finde nye kildepladser til at etablere nye vandboringer,« forklarer Claus Vangsgård, der bl.a. peger på mindre øsamfund:
Øsamfund mangler vand
»I små øsamfund er det ofte svært at finde nye steder til vandboringer. Det kan handle om samfund som Omø, Ærø eller Sejerø, men også på Fyn, store dele af Sjælland og omkring Aarhus er der store problemer. Hvis man ikke prioriterer og i stedet bruger store ressourcer på at beskytte områder, hvor det er let at finde nye vandressourcer, kan det blive meget vanskeligt.«
Ifølge Claus Vangsgård er situationen med rester af sprøjtegifte blevet værre, især siden vandselskaberne fra den 1. juli 2018 har skullet teste for flere sprøjtegifte end tidligere.
De seneste år har man især gjort nye fund af stoffet DMS, der bl.a. har været brugt i bærproduktion og i midler til træbeskyttelse, samt af DPC, der stammer fra behandling af ukrudt i sukkerroer på markerne.
Hos Danmarks Naturfredningsforening ønsker man en model efter tysk forbillede ved at etablere særlige områder, hvor man slet ikke må bruge nogen form for sprøjtemidler.
Problemerne er særligt store omkring de større byer, vurderer både Danva og DTU.
Mange steder blandes vandet fra forskellige boringer, så vand med et højt indhold af pesticidrester blandes med vand med et meget lavere indhold. På den måde lykkes det at komme under grænseværdien. Men denne metode kan ikke sikre rent vand i fremtiden, lyder vurderingen flere steder.
Hos Novafos, der leverer vand til syv kommuner i den nordlige del af hovedstadsområdet, frygter vicedirektør og vandchef Bo Lindhardt, at situationen bliver værre.
»Vi har ca. 130 boringer, og flere steder har vi måttet tage boringer ud for at kunne overholde kravværdierne. Hvis en ny forurening rammer et lille vandværk, er vi meget sårbare. Der er ingen tvivl om, at vi er presset. Og der er ikke et andet sted, vi bare kan bore og så finde rent vand,« forklarer han.
Novafos er lige nu sammen med hovedstadens vandforsyning, Hofor, og DTU i fuld gang med at teste en ny metode til at rense det vand, der er fyldt med stoffet DMS. Fordi man i dag ikke med de kendte metoder kan fjerne stoffet fra vandet.
Fem af de største vandselskaber har sammen med DTU for godt tre måneder siden skrevet til Miljøministeriet og oplyst, at 50-90 pct. af det drikkevand, der sendes ud til forbrugerne, nu har spor af pesticider.
Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU, en af underskriverne, betragter sagen som alvorlig:
Bekymring hos store vandselskaber
»I dag må vandforsyningerne ud og fortynde vand fra de forurenede kilder for at holde indholdet af pesticider under grænseværdien. Derfor har Hofor spor af pesticider i over 90 pct. af det vand, de leverer,« siger han.
Ifølge Hans-Jørgen Albrechtsen er bekymringen, at blot et sprængt vandrør eller en reparation på et af vandværkerne uden pesticider kan true forsyningssikkerheden.
Hans-Jørgen Albrechtsen er ikke toksikolog og tør derfor ikke sige, hvor høj sundhedsrisikoen er i områder med et stort indhold af pesticider i drikkevandet.
»Men hvis grænseværdien i mit sommerhus – hvor der er konstateret pesticider i vandet – blev overskredet, ville jeg sætte mig grundigt ind i, hvilke stoffer der var tale om, før jeg drak vandet.«
Han glæder sig over, at grænseværdien for pesticidrester i drikkevand er lavere end i fødevarer, hvor indholdet er baseret på en grundig toksikologisk vurdering.
Miljøminister Lea Wermelin siger i et skriftligt svar, at hun tager sagen alvorligt:
»I Danmark er det fuldstændig naturligt, at vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet. Sådan skal det også være i fremtiden. Derfor tester vi grundvandet for markant flere stoffer, end man nogensinde har gjort før, og jeg har sat gang i en kortlægning af udfordringer for vores grundvand. Vi skal senere i år forhandle en ny pesticidstrategi, og jeg er optaget af, at der er tryghed om vores drikkevand.«
Tonny Sædam Frandsen, direktør i Djurs Vand, fortæller, at det er blevet langt sværere at finde rent vand. Derfor er vandselskabet ved at flytte boringer fra bynære områder til skovområder, hvor der ikke er sprøjtet nær så meget. Et »sindssygt dyrt« projekt til 20-30 mio. kr., der skal betales af brugerne.
»I gamle dage kunne vi sige, at vi sendte rent vand ud til vores forbrugere. Nu er vi gået til at sige, at vi sender ugiftigt vand ud til dem. Det svarer til, at man pisser i et badekar og fylder det op med rent drikkevand og så siger, at det er det drikkevand, vi kan tilbyde forbrugeren. Fordi det er så fortyndet, er der ikke nogen sundhedsfare ved det – men det er jo ikke ret lækkert,« siger han.
Ebdrup Vandværk har en periode haft dispensation til at overskride grænseværdien, men det er slut efter indførelse af nye EU-regler. Formand Edward Handberg mener dog ikke, at der er grund til bekymring:
»Hvis man skulle dø af det, vi har i vores drikkevand, skulle man drikke lige så meget, som der er i det lokale svømmebad – hver dag. Jeg kender ikke nogen, der drikker så meget vand.«
Link til artikel: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE13023274/der-er-flere-giftrester-i-drikkevandet-men-ikke-alle-er-lige-bekymrede/
